Julehjælp 2024
Hvis du bor i Rødovre sogn og er økonomisk vanskelig stillet i juletiden, kan du ansøge om julehjælp, ved at udskrive, udfylde og aflevere denne ansøgningsblanket. Blanketten fås også i sognehuset på Kirkesvinget 3 (tir-fre 9.30-13). Den udfyldte ansøgning afleveres i sognehusets postkasse, Kirkesvinget 3, Rødovre senest fredag d. 29.11.2024 kl. 12.
Det er Rødovre sogns menighedspleje der bestyrer og formidler julehjælpen. De vil besvare alle ansøgninger pr. mail. Hvis de godkender din ansøgning, vil julehjælpen blive uddelt i sognehuset, Kirkesvinget 3, torsdag d. 19.12. kl. 15-18.
Ønsker man at give et bidrag til julehjælpen, kan det indbetales til menighedsplejen på mobilepay nr. 260602.