Minikonfirmander

I foråret er det børn fra 3. klasse fra Rødovre skole, der får tilbudet om at gå til
minikonfirmandundervisning i
Rødovre kirke, 7 fredage kl. 13-14.30 efter skoletid. Undervisningen foregår i sognehuset, Kirkesvinget 3 og i kirken. Første gang er fredag 7. marts og sidste fredag 25. april.
Man behøver ikke være døbt eller kristen for at deltage. Tilbuddet er gratis. 

Vi skal: 

    • undersøge kirken fra top til tå
    • gå på opdagelse på kirkegården
    • lytte til spændende historier fra biblen, der er blevet fortalt i 2000 år  
    • synge og høre orglet
    • tegne, lave drama og lege 
    • være med til at lave spaghettigudstjeneste
    •  hver gang bliver der også tid til juice og kiks.