Tirsdag d. 26. november 2019, Kl. 10:00 til kl. 12:00

Med udgangspunkt i tre aktuelle romaner vil vi tale sammen om det, som vi alle har erfaring med, nemlig de nære relationer i familien. Dem som har været med til at forme os og gøre os til dem vi er – på både godt og ondt. 

Tirsdag 24. september kl. 10-12 "Den der lever stille" af Leonora Christina Skov, der vandt prisen De gyldne laurbær i 2018. Smuk og smertefuld autofktion om den svære opvækst med en mor, som ikke har nemt ved at elske sit barn. 

Tirsdag 22. oktober kl. 10-12 "Erna i krig" af Erling Jepsen om moderkærlighed, der er ud over det sædvanlige. En underfundig og varm fortælling om en mor der går i krig, 1. verdenskrig, for at skærme sin søn. 

Tirsdag 26. november kl. 10-12 "Svaner bliver ikke skilt" af Audur Ava Olafsdottir. En sørgmunter og tankevækkende roman om en kvinde, der vågner brat og indser, at manden i hendes liv er en anden, end hun troede. Sammen har de tvillinger på to år.

Bøgerne kan hentes på kirkens kontor en måned før. Litteraturkredsen foregår i sognehuset og ledes af kirke- og kulturmedarbejder Ida Bugge og præst Helle Jeppesen Kafe og morgenbrød 15 kr.


Medvirkende
Ida Bugge og Helle Jeppesen
Sted
Sognehuset
Pris
Kaffe og morgenbrød 15 kr.