Torsdag 9. juni kl. 17: Noahs drømmerejse
Teaterforestilling i kirken for børn 3-10 år og deres voksne v. Anette Jahn, Måle Fortælleteater. Bagefter er der burgere i det grønne ved sognehuset. Tilmelding ikke nødvendig, og det er gratis at være med.
Om forestillingen:
Nu skal I høre om en mand, der turde drømme store drømme… han drømte om en verden, hvor alle var venner under regnbuen…
Sådan begynder fortælleforestillingen om Noas ark. En poetisk og underholdende fortælling om enhver børnegruppes evige rejse fra uvenskab mod venskab. Fortælleren danser bla. de forskellige dyr på vej op i arken, og børnene byder ind med forslag til dyr, de gerne vil have med om bord. Fortælles med helt enkle virkemidler, og børnene involveres med stemme og krop undervejs.